Sarah Bernhardt mini kager

Trøffelcreme

Ingredienser:

  • 2 bl. husblas
  • 200 g. god, mørk chokolade (64 %)
  • 5 dl. piskefløde


Fremgangsmåde:

1) Læg husblassen i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time.

2) Hak chokoladen fint og kom den op i en lidt stor skål.

3) Varm fløden op til ca. 80 grader og tag gryden af varmen.
Tilsæt den varme fløde ad flere omgange til chokoladen smelter, og der dannes en skinnende blank emulsion.

4) Vrid husblassen fri for vand og kom den med i processen.

5) Tildæk cremen med husholdningsfilm der lægges direkte ovenpå cremen, så der ikke dannes kondens. Nedkøl cremen til den er iskold.



Hasselnøddemakroner

Ingredienser:

  • 100 g. hasselnøddekerner
  • 240 g. sukker
  • 80 g. past. æggehvider


Til overtræk og pynt

  • Ca. 300 g. god, mørk chokolade (55 %)
  • Pynt f.eks. sukkerhjerter


Fremgangsmåde:

1) Blend hasselnødder og sukker så fint som overhovedet muligt i en foodprocessor.
Tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, mens der stadig blendes.

2) Kom massen op i en engangssprøjtepose. Klip et lille hul og sprøjt massen ud på bagepapir i lige store, runde flade kager, ca. 2-3 cm så det bliver mini kager.

3) Bages ved 180 grader i 8-10 min. afhængigt af ovnen.
Afkøl makronerne helt ved stuetemperatur.

4) Pisk den iskolde trøffelcreme luftig og stabil. Smør nu den piskede creme op i den karakteristiske "keglefacon" ovenpå den afkølede makron.

5) Stil kagerne i køleskab mens overtræks-chokoladen tempereres.

Lav et vandbad med chokolade og dyp de kolde kager i tempereret chokolade og pynt dem evt.

| Svar

Nyeste kommentarer

11.11 | 06:41

uhmm dine chokolade cookies smager bare som en drøm. mums :)

02.12 | 17:05

Nåååhhh! 😘

02.12 | 17:03

Det er fantastisk hvad du kan lave! 😍💥👍

02.12 | 16:59

Du laver de skønneste påhit! 🎇 🎆